Evaluering af nøgleområder 12/13 og forslag til nøgleområder 13/14

 

 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 12/13:

1a. Lektiebyrde og lektielæsning i 2hf og stx (fortsat fra 11/12)
1b. Lektiefrit hf

2. Skriftlighed (fortsat fra 11/12)
3. IT i undervisningen

Læs  PANGs sammenfatninger, kommentarer og forslag s. 1 - 4
- på baggrund af evalueringer fra hovedparten af skolens team

Evaluering af nøgleområder indgår i skolens kvalitetsudviklingssystem, se skolens kvalitetskoncept.  

 



Ang.
1. Lektiebyrde og lektielæsning i 2hf og stx
Der har i de senere år været en tendens til, at flere og flere elever enten ikke møder forberedte til undervisningen eller ikke forstår pointerne i lærebøgerne. Mange elever mener desuden, at de har svært ved at nå at læse lektier, bl.a. fordi de skriftlige opgaver tager megen tid. Derfor fokus på lektiebyrde og lektielæsning.

En del af de af lærerne iværksatte tiltag tager sigte på at ”danne” eleverne til ”den implicitte elevrolle”, dvs. de regler for opførsel der forudsættes for at kunne indgå i den planlagte undervisning.

Det drejer sig for det første om, at nogle lærere har noteret, om eleverne har møder forberedte. Andre lærere noterer på et skema, hvor stor den enkeltes indsats i timen har været. Nogle elever blev overraskede over deres indsats, bemærker en lærer. Flere lærere er begyndt at benytte test for at få eleverne til at forberede sig hjemmefra. (Test kan også bruges i den formative evaluering). Lærerne vurderer samstemmende, at alle metoder resulterer i, at der bliver lavet flere lektier.

For det andet har mange sat lektiemængden ned eller de facto indført lektiefrihed, hvor lektien læses i timen. Faglig set har det ført til øget fokus på de centrale begreber, modeller og teorier, på ”need to know” i modsætning til ”nice to know”. Dette har generelt været godt for de svage elever, mens de dygtige er blevet præsenteret for en mindre stofmængde og færre udfordringer. Mange svage elever har stadigvæk svært med at følge med. En del af de kvikke elever udnytter den reducerede lektiemængde til at læse lektien i timen. Een lærer mener, at det faglige niveau er faldet. En klar konklusion er ikke mulig, men det virker som om at elevaktiviteten stiger, at de svage har glæde af omlægningen, mens de stærke elever måske lærer mindre.

For det tredje har nogle lærere haft fokus på studieteknik: notetagning, forberedelsesspørgsmål, videndeling via oplæg, små skriftlige opgaver på baggrund af lektien. Erfaringerne har været gode. Flere læser lektier, de svage og de passive bliver mere aktive. Der er i det hele taget en større elevaktivitet i timerne.

PANG anbefaler, at teamene koordinerer arbejdet med generel studieteknik, og at der sættes en diskussion i gang i lærergrupperne om lektielæsning og de mere ”hårde” disciplineringsmetoder.

 

 

Ang.
2. Skriftlighed (fortsat fra 11/12)
Der er blevet anvendt en lang række metoder i undervisningen i skriftlig fremstilling. Metoder som indgår i ’den ny skriftlighed’. Sammenfatningen er disponeret efter, i hvilken udstrækning undervisningsmeto-derne har ført til en øget læring.

Retskrivnings- og grammatikundervisningen i forbindelse med det skriftlige arbejde har virket engagerende på eleverne, især når Smartboard har været anvendt. Det har tilsyneladende løftet det faglige niveau.

Omlægning af elevtid til vejledning med krav om elevernes tilstedeværelse på skolen i dansk og engelsk kører nu på andet år. Sidste års tilbagemeldinger var alt i alt positive, og det samme gør sig gældende i år. Se i øvrigt sidste års evaluering af dette nøgleområde.

Der har været anvendt en række skriveværktøjer, som har ført til, at eleverne er blevet bedre til ”stofreduktion og selektion”. Det drejer sig om refleksions-, proces, tænke- og småskrivning.

En række lærere har benyttet sig af systematisk undervisning i delaspekter af skriftlig fremstilling.  Det drejer sig om

·        Brug af Pentagonen

·        Fokus på disposition og formel opgaveteknik

·        Arbejdet med forbinderord og metasætninger

·        Fokus på logisk sammenhængende afsnit i de forskellige skriftlige genre

·        Brug af analysemodeller

·        Fokus på resume og abstract

·        Brug af retteark og klare evalueringskriterier

Lærernes evaluering har overvejende været positiv. Eleverne bliver bedre skrivere, når der fokuseres på et eller få elementer ad gangen. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med skriveforskningen. Der er dog forskellige syn på hvile elevtyper, der får mest udbytte af skrivemetoderne. Er det overvejende de elever, der i forvejen skriver udmærket, eller er det de elever, der har problemer med at skrive sammenhængende og korrekt? En gruppe af lærere anbefaler at arbejde med resume/abstract, fordi de har erfaret, at eleverne blev mindre stressede i forbindelse med udarbejdelsen af SRP-opgaven.

Flere lærere indleder skriftlige afleveringsopgaver på klassen, men der er nogen uenighed om udbyttet. Nogle mener, at de svage elever bliver klædt på, mens andre har erfaret, at det især er de flittige, der får noget ud af igangsættelsen. Afleveringsprocenten blev ikke forbedret. Det kunne være interessant at finde ud af, hvilke metoder lærerne benytter i denne sammenhæng. PANG konstaterer, at udviklingen går i retning af, at de skriftlige opgaver igangsættes i timerne (stilladsering) i undervisningstiden.

Det mest sikre resultat af denne evaluering er, at genskrivning ikke har været en succes. Eleverne tager det ikke alvorligt.

PANG anbefaler, at teamene fortsat koordinerer det skriftlige arbejde ud fra NGs progressionsplan for skriftlighed med fokus på skriveprocessens delaspekter og udveksling af erfaringer mellem fagene, herunder hensyntagen til de enkelte elevers stærke og svage sider.

 

 

Ang.
3. IT i undervisningen
Den 7/11 2012 blev der afholdt en skolebaseret pædagogisk dag omhandlende Web 2.0. Mange af de redskaber og programmer, der blev præsenteret eller ligner, er efterfølgende blevet benyttet i undervisningen. Det drejer sig om programmer som Soundcloud, Titanpas, Google Docs og iBøger, blogs, podcast samt vodcast. Eleverne bliver ”topmotiverede”, men det er ofte meget tidskrævende for lærerne at forberede brugen. Eleverne har vanskeligt ved at benytte visse af programmerne, det gælder bl.a. Soundcloud, podcast og vodcast. Er programmerne af blivende værdi eller kaster vi os over andre til næste år?

Optagefunktionen i iPods er med gode resultater blevet brugt i idræt. Eleverne får mulighed for at se og analysere egne fejl ved udførelsen af idrætsøvelser. Enkelte har benyttet mobiltelefoner til filmoptagelse, men har ikke fundet, at det øgede engagement afspejlede sig i det faglige.

Meebook er et lovende program, som er udviklet af en dansk gymnasielærer, til udarbejdelse af undervisningsforløb. Programmet er dog ikke fleksibelt nok endnu til, at det kan anbefales. Bl.a. kan eleverne ikke selv lægge deres egne materialer ind.

En lang række Web 1.0 programmer bliver stadig brugt, idet de har vist deres nytte.

 

PANG anbefaler, at lærerne fortsat afprøver programmer og videndeler med kollegerne. I øvrigt beder vi kollegerne melde tilbage til PANG, hvis der opstår behov for nye kurser.

 

 

Ang.
Lektiefrit HF

Erfaringerne fra det lektiefrie HF er fremlagt i Pædagogisk Råd på møde den 21/11-12.

 

 

PANGs forslag til nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14 på baggrund af teamenes forslag:

1.     Studieaktivitet, både skriftligt og mundtligt

2.     IT i undervisningen

 

 

Mvh. PANG (TJ, JJ, BH og OS)
5. juni 2013