Forside Udskriv denne side Fronter Nakskov Gymnasiums kalender LECTIO: skema, forsømmelser, karakterer,   studieplan m.m. Sideoversigt
   
 

Du er her: FORSIDE > SKOLEN

Skolen

Nakskov Gymnasium, der blev skabt i 1918, har siden 1979 hørt hjemme i moderne og tidssvarende omgivelser i Nakskov Uddannelsescenter. I 2007 blev skolen en selvejende institution under staten og tog samtidig navneforandring til Nakskov Gymnasium og Hf. Vi tilstræber at forene værdifuld tradition og fortsat fornyelse. Skolen er i disse år igang med en større udvikling og fornyelse af de fysiske rammer.

Skolens primære opgave er at tilbyde undervisning, som fører frem til studentereksamen eller hf-eksamen. I skoleåret 2012-2013 har godt 350 elever og 42 lærere deres daglige gang på skolen, hvortil kommer pedeller og sekretærer. Vi ønsker et godt studiemiljø med mulighed for personlig udvikling og kreativ udfoldelse.

Skolen prioriterer kontakten med de skoler, hvor vore elever kommer fra. I samarbejde med de afleverende skoler arrangerer vi både introduktionskurser og brobygningsforløb, hvorved eleverne får informationer og indtryk af skolegangen hos os. Ligeledes ønsker vi et tæt samarbejde med forældrene før og under deres børns uddannelsesforløb på skolen.

Som et egnsgymnasium søger skolen at være en levende del af lokalområdet. I undervisningen knytter vi an til områdets virksomheder, institutioner og sociale liv, vi holder åbent-hus arrange­menter, arrangerer koncerter og kunstudstillinger, opfører skolekomedi­er/musical osv. Nakskov Gymnasium og Hf ønsker at være hele Vestlollands gymnasium.


 

© Nakskov Gymnasium og Hf - Søvej 6 - 4900 Nakskov - Telefon 54 91 43 00 - Fax 54 91 42 99 - email: gymnasiet@nakskov-gym.dk